
Rådgivning vedrørende køb og salg af fast ejendom var tidligere
som oftest begrænset til en enkelt ejendom. Markedet har i de
seneste år været inde i en rivende udvikling, der har betydet, at
køb og salg af fast ejendom nu ofte omfatter en lang række
ejendomme, enten som led i et porteføljesalg eller som del af en
virksomhedsoverdragelse.
Uanset transaktionstypen er det vigtigt for os som rådgivere, at vi
altid holder os målet og sammenhængen for øje, så vi sikrer, at
transaktionen får den optimale struktur. Det skaber værdi for
klienten her og nu, at omkostningerne holdes nede, og samtidigt
skabes det optimale grundlag for et efterfølgende videresalg.
Vores rådgivning spænder fra rådgivning vedrørende danskeres køb af
fast ejendom i Danmark eller udlandet til internationale klienters
køb af fast ejendom i Danmark eller udlandet, ofte i forbindelse
med komplekse grænseoverskridende transaktioner.
Det er vores erfaring, at korte svar med angivelse af mulige
økonomiske konsekvenser kombineret med et bevidst fravalg af
detaljerede beskrivelser af enhver juridisk problemstilling som
oftest er klienternes foretrukne arbejdsredskab. Det kan så
eventuelt danne udgangspunkt for en mere detaljeret redegørelse
vedrørende udvalgte problemstillinger.
Takket være vores omfattende netværk inden for fast ejendom er vi i
stand til at sammensætte et team til at løse enhver opgave og til
eventuelt at sætte vores samarbejdspartnere i forbindelse med
hinanden.
