Acurra
Acurra

Kompetencer

“LENIENCY”, KLAGER OG RETSSAGER

Det stigende fokus på konkurrencereglerne og det skærpede strafniveau er medvirkende til, at der også er et øget fokus på at bruge konkurrencereglerne offensivt.

Det bliver mere og mere almindeligt, at virksomheder indgiver klage over deres konkurrenter for overtrædelse af konkurrencereglerne, eller at virksomheder indleder retssager mod hinanden med krav om, at aftaler indgået i strid med reglerne kendes ugyldige, eller at der tilkendes erstatning for overtrædelse af reglerne.

Både i EU og i Danmark er der indført særlige regler, som betyder, at en virksomhed, der medvirker til at afsløre et kartel, kan få reduceret sin straf eller i særlige tilfælde endda gå helt fri for straf, selvom den pågældende virksomhed selv har taget aktiv del i den ulovlige kartelaktivitet.

I ACCURAs Afdeling for Konkurrence og Udbudsret har vi betydelig erfaring med håndtering af klager til konkurrencemyndighederne og med brug af konkurrencereglerne i retssager.