Acurra
Acurra

Kompetencer

M&A

De skattemæssige aspekter er som oftest bestemmende for, hvordan en given transaktion struktureres. ACCURAs Afdeling for Skatteret har transaktionsfokus, og vi har langvarig erfaring som teknisk og innovativ sparringspartner for vores klienter i alle transaktionens faser.

ACCURAs Afdeling for Skatteret rådgiver danske og internationale virksomheder, private equity-fonde og ventureinvestorer vedrørende alle de skattemæssige aspekter forbundet med køb, salg og sammenlægning af virksomheder.

Vi rådgiver både i forbindelse med store danske og udenlandske transaktioner, men også i forbindelse med en lang række mindre og mellemstore opgaver. Vi fungerer som projektleder i forbindelse med internationale transaktioner og skattemæssige due diligence-undersøgelser vedrørende danske såvel som internationale transaktioner.

Vi skræddersyr vores rådgivning til den enkelte klients behov. Vi har derfor allerede tidligt i planlægningsfasen fokus på at afklare klientens kommercielle mål og forventninger til rådgivningens detaljeringsgrad. På den måde sikrer vi, at vi kan opfylde klientens forventninger.